En helt ny type ticker til graviditet

Her den anden dag fik jeg en interessant idé til en graviditetsticker. Den skulle opbygges som et ur, hvor en viser drejer rundt efterhånden som graviditeten skrider frem.

Det var en udfordring at få designet skiven og viseren, men ikke nær så stor en udfordring, som det var at få det til at virke. Jeg bøvlede enormt meget med at viseren blev grim når den blev drejet. Samtidig ville jeg gerne have at skiven og viseren var på transparent baggrund, for at man kunne have et selvvalgt billede som baggrund i tickeren. Med en masse tests, frustration og besvær, så lykkedes det mig endelig at få et godt resultat. Den nye type ticker er allerede blevet gjort tilgængelig, så du kan gå ind og oprette den på http://graviditet-og-barn.dk/ticker/ticker-til-graviditet.html

Ny ticker på Graviditet og barn

Til venstre for denne tekst kan du se hvordan tickeren kan se ud, hvis man indsætter et billede fra en 3D scanning. Teksten i bunden er som på alle andre tickere hos Graviditet og barn. Man vælger den selv baseret på nogle koder, hvilket gør den meget mere fleksibel end andre tickere.
Vi håber at denne nye ticker vil interessant for dem, som gerne vil have en særdeles unik ticker. Så vidt vi er orienterede, så er det her den eneste af sin slags.

   

Skriv en kommentar

   

*