Langsom load tid på WordPress MU

Her til aften havde jeg fået en mail om en ny kommentar på en af mine blogs. Jeg kunne se på mailen at der var tale om spam, så jeg ville lige gå ind og markere den som spam. Der var dog ekstrem lang load-tid, der gik adskillige sekunder inden jeg kunne logge ind. Det undrede mig en hel del.

Derefter prøvede jeg at navigere lidt rundt på nogle blogs her på siden, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre, for det gik ekstremt langsomt. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg den her side: http://www.netsans.dk/wordpress-http-kald-og-firewalls.html Det indlæg passede meget godt på problemerne på min side, eftersom det kun var WordPress MU, der var problemet

Jeg fulgte hans instruktion og afbrød funktionen i http.php i wp-includes. Det hjalp og nu kører alt igen lynende hurtigt :)

I den her forbindelse opdagede jeg at der er kommet en version 2.8.1 af WordPress MU, så jeg vil se om jeg kan få opdateret en af dagene. Der er skrevet et indlæg på udviklingsbloggen om udgivelsen af 2.8.1: http://wordpress.org/development/2009/07/wordpress-2-8-1/

Her studser jeg specielt over at de er gået tilbage til cURL som standard-transport. I mine ører kunne det godt lyde som om det er noget, der relaterer til mine problemer, så måske en opdatering til 2.8.1 vil være det bedste at gøre.

   

  2 besvarelser

  1.   

    Hej

    Som sagt er det en midlertidig løsning at rette i http.php filen i WordPress MU. Det virker her og nu, men det dræber også en masse anden funktionalitet i WordPress.

    Problemet opstår, fordi WordPress har brug for at lave en række HTTP kald til sig selv, og det kan den ikke, hvis din server står på indersiden af en firewall og kører på en intern IP adresse. WordPress “tror” nemlig at den skal kontakte sig selv via domænenavnet, men det kan den ikke komme igennem firewall’en med, fordi den hedder noget andet på indersiden.

    Løsningen er at tilføje domænenavnet i serverens hosts fil. På den måde kan serveren identificere sig selv med samme domænenavn som udenfor firewall’en og dermed kan WordPress komme igennem med sine HTTP kald. Og så slipper man for grimme hacks af WordPress’ kernefiler.

    Hvis du har en linux server, finder du hosts filen i mappen /etc/. Se evt. vejledning her.

    Morten Brunbjerg Bech - juli 13th, 2009 kl. 9:22
  2.   

    Hej Morten

    Faktisk var det slet ikke firewall’en, der var problemet. Morgenen efter blev jeg kontaktet af en person, som har en TYPO3 løsning hostet på min server, han klagede over ekstrem lang load-tid. Efter at havde kigget på hans side kunne jeg konstatere at det kun var på forsiden, og det var fordi forsiden indeholdte en extension som skulle foretage kald til nogle RSS feeds.

    Eftersom TYPO3 også led, måtte jeg undersøge problemet lidt nærmere. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor problemet var opstået, men efter et hard-reboot af apache virkede alt som det skulle igen.

    Søren Andersen - juli 13th, 2009 kl. 12:47

Skriv en kommentar

   

*